•• Test dig selv
Du ved at du er triatlet når…
- Du bruger din 3-ugers sommerferie på at cykle den samme rundstrækning hver dag.
- Din træning begrænses af tiden, du har til rådighed, snarere end af hvad du gerne vil og kan.
- Du ikke kan se noget mærkeligt i at skide i skoven – og tørre sig i blade eller vaske rumpen i en vandpyt.
- Du opfatter arbejde som restitutionstid imellem to træningspas.
- Du svarer 40-44 eller 25-29, hvis nogen spørger om din alder.
- Du har prøvet at elske med pulsur på.
- Du bliver fornærmet, hvis nogen roser dig for at kunne løbe et halvmarathon.
- Dine ben er glattere end din venindes om sommeren.
- Du mangler et billede til en jobansøgning og kun kan finde konkurrencebilleder med cykelhjelm.
- Du gentagne gange har overvejet at skifte statsborgerskab til Tonga, Jemen eller Tschad
for at kunne komme til De Olympiske Lege. - Du ikke kan finde noget konkurrencetøj, der dækker navlen.
- Du pudser din cykel med gamle finisher t-shirts fra løb kortere end marathon.
- Du altid dufter lidt af klor.
- Du synes egentligt at 90'erne var et meget pænt årti.
- Du går i seng klokken 21:30 om lørdagen.
- Hunden løber væk og gemmer sig, når du henter snoren.
- Ordet "bar" ikke længere handler om en hyggelig aften med vennerne, men om dæktryk.
- Du bruger 7 dage i 8 forretninger i 4 byer på at købe et par løbesko,
mens du tager hen til én bilforhandler og kommer hjem med en ny bil 3 timer senere. - Du vasker din cykel oftere end din bil.
- Dine første skridt hver morgen faktisk gør lidt ondt.
- Dit soveværelse lugter som et omklædningsrum.
- Du snakker om ”langt og hårdt” til dine veninder – uden seksuelle undertoner.
- Din yndlingstræningstrøje ikke nødvendigvis skal vaskes bare fordi den lugter lidt – først når den klør…
- Du kan omregne km/t til minutter pr. kilometer i hovedet – alt andet kræver en lommeregner.
- Du bliver opfordret til at slå græsplænen i 30oC varme, afslår på grund af heden –
og en time senere cykler du 70 km. fordi det er så dejligt vejr. - Du har prøvet at sætte vækkeuret til klokken 3 om natten for at vågne og spise en tallerken kold spagetti.
- Du har flere (og dyrere) par sko end din veninde.
- Du har prøvet at kaste op lige efter en målstreg.
- Du har en 30.000 kroners cykel på taget af din 12.000 kroners bil.
- Du tror at T2 ikke er en film, men en måde at skifte tøj på…
- Det første du gør når du vågner er at tage din puls.
- Du tit siger sætningen: ”Man skal ikke gå ned på udstyret!” før du bruger en hulens masse penge.
- Du kan godt finde på at købe en cykel uden hjul.
- Dit træningstøj koster væsentligt mere end dit normale tøj.
- Dit pæneste, sorte sæt tøj har ordet ”Orca” trykt hen over brystet.
- Du mindst én gang har spurgt din mor eller søster om råd med hensyn til barbering.
- - nej vent – de spørger dig om råd!
- Du går på gaden og rækker hånden ud for at dreje.
- Du har kædeolie i din postkasse, så du altid lige kan smøre cyklen på vej ud.
- Du tager bad hjemmefra, men ankommer alligevel svedig på arbejde,
fordi du ikke kan tåle at blive overhalet, når du cykler. - Du drikker mere vand på én dag end de fleste gør på en uge.
- Du har en hvilepuls på 40 uden at være syg.
- Dine børn ikke vil hentes i skolen, fordi de ved at du risikerer at dukke op i spandex.
- Dine veninder er jaloux på dine solbrændte ben – indtil de opdager at det slutter brat lige over knæene…
- Du har badebukser på under arbejdstøjet for at spare tid på dit svømmesæt i frokostpausen.
- Du planlægger din uge efter vejrudsigten.
- Du synes det er naturligt at betale det samme for et baghjul, som folk giver for en hel cykel.
- Du altid spiser en gang havregryn hjemmefra, lige før du er inviteret ud at spise, for ikke at virke glubsk.
- Du har trænet i at tisse og cykle samtidigt.
- Du ejer mindst to par støttestrømper.
- Det gør ondt at presse din aerohjelm ned over ørene.
- Du har overvejet at anlægge Dave Scott-overskæg.
- Du tror at LSD betyder Long Slow Distance.
- Dit højeste ønske er en halv time i en vindtunnel.
- Du argumenterer med at flødekager stimulerer din fedtforbrænding.
- Du spiser flere piller end en hjertepatient.
- Du indstiller karrieren hvert år i august, men står alligevel på startlinjen året efter.
- Du er lige ved at lave en snot-raket, mens du går rundt på kontoret i dine egne tanker.
- Du glæder dig som et lille barn til at sidde hele natten og følge Hawaii Ironman som små korte tekstmeddelelser.
- Du er altid sulten og et måltid kan ikke holdes under 2000 kalorier.
- Du synes virkelig at det har været en hyggelig aften, hvis du har siddet og cyklet inde i dagligstuen, mens du så en bjergvej på TV.
- Du bliver stresset, hvis solen skinner, mens du er på arbejde.
- Du kunne sagtens finde på at cykle en tur i dine Speedo badebukser.
- Du tror at Kalmar er hovedstad i Sverige, Roth i Tyskland og at USA er hovedstaden i Kona.
- Du har dræbt mindst 1000 gobler med de bare næver.
- Du vågner hver morgen og har ondt mindst ét sted.
For hver sætning du kan nikke genkendende til får du ét point. Tæl dine point sammen og se resultatet:
- 0-20 point: Glem det, du er ikke en rigtig triatlet, men sikkert et godt mennesker og en udmærket søndagsmotionist.
- 21-34 point: Du er godt på vej. Hvis du strammer dig an, overtrækker kontoen lidt og spiser lidt ekstra, skal det nok gå.
- 35-49 point: Yes, du er en rigtig, vaskeægte livsstilstriathlet! Vejen til Hawaii er brolagt med blod, sved og klid.
- 50 point eller derover: Søg professionel hjælp omgående.
Du ved at du er ultra-triathlet når...
- Konkurrencen slutter en anden dato end den begyndte.
- Du ankommer til stævnet med to bærerposer fyldt med mad.
- Du overvejer om du behøver booke hotel den nat, hvor du alligevel ikke er på værelset.
- Du lægger systematiske gå-ture ind i dit træningsprogram.
- Du med vilje løbetræner om natten med pandelampe.
- Du spiser et måltid og tager bagefter ud at løbe, for at vænne dig til at kombinere aktivitet og fordøjelse.
- Du overvejer om du skal sove midt i en triathlon.
- Du kan 3,8-, 180- og 42,2-tabellerne i hovedet.
- Du nogen gange cykler rundt med neon-vest i fuldt dagslys.
- Du begynder at tale til din cykel.
- Dine fridage er langt hårdere end dine arbejdsdage.
- Du tager sovepiller tre dage før konkurrencen for at sikre dig at du er helt udhvilet.
- Du kan ikke bruge et GPS-løbeur, da batterilevetiden er begrænset til 20 timer.
- Du skriver under på at deltagelse sker på eget ansvar.
- Du spiser flere kilo slik under en konkurrence.
- Du svømmer lige så langt som normale motionister løber.
- Du løber lige så langt som normale motionister cykler.
- Og du cykler lige så langt som normale mennesker kører væk med deres campingvogn i sommerferien.
- Du mener at smerte kan deles op i god og dårlig smerte.
- Du vitterligt har vanskeligt ved at finde emner at tale med ikke-triathleter om.
- Din dagbog består mest af tal og koder.
- Du begynder at opfatte en Ironman som en sprintdistance.
- Du ikke rigtigt tør fortælle lægen, hvad du laver.
- Du låser din cykel fast til et vægbeslag i soveværelset.
- Du (adspurgt hvor længe du har trænet i dag) svarer 3-4 timer.
- Du har erstattet sofaen foran fjernsynet med en kondicykel.
- Du oftest har Dankortet med på dine cykel- og løbeture for lige at kunne lave nogle ærinder.
- Din tandbørste er en naturlig del af T2.
- Du kommer hjem fra et træningspas med solbriller på, selvom solen har været gået ned en time.
- Seriøst overvejer bare at spille tennis i næste sæson.
- Din MP3-afspiller ikke indeholder musik, men lydbøger med lange, svenske kriminalromaner.
- Du har glemt, hvordan en øl smager.
Du ved at du kan blive verdensmester når...
- Du har grædt under en konkurrence.
- Du kigger dig i spejlet og hilser, fordi du tror at det er Eskild Ebbesen.
- Gamle venner bekymret spørger, om du har fået AIDS.
- Du har navn, der består af to fornavne - fx Rasmus Henning, Dave Scott eller Mark Allen.
Udenfor kategori (men baseret på virkelige iagttagelser):
- Du sidder og cykler ude i et skur med vanter på om vinteren, mens du terper anatomi - og når det alligevel bliver for kedeligt er dit modtræk at slukke lyset og cykle videre, mens du lader som om du sover. (Carsten Ditlefsen, 1990)
- Hele Michael Plahns træningsprogram. Blandt andet med dage, hvor man cykler 8 timer om natten i regnvejr, tager et bad for at få følelsen tilbage i fødderne og efterfølgende løber 60 km. - lige til at miste lysten af...