steensbech

BusBus i Afrika 1992-93 (under opbygning)



Med dobbeltdækkerbus op gennem Afrika? Hvilket barn har ikke drømt om at gøre det?
I 1993 brugte vi et år på at køre den tur: Fra Cape Town i Sydafrika gennem Zimbabwe, Zambia, Malawi, Tanzania til Kenya og Uganda.
17 rejsedeltagere i alt, men max 9 af gangen, fordelt på bussens 40 kvm. 25.000 km fra Afrikas spids til Ækvator.
Dobbeltdækkerbussen - en Lodekka fra 1962, købt i London for 40.000 kr. -  tilførte den store opdagelsesrejsende Peter Rasmussen (1966-93), der tidligere havde kørt jorden rundt i den og kommet i Guiness Rekordbog som den første, der krydsede Himalaya i en veterandobbeltdækkerbus, men som desværre tabte kampen mod kræften, kun 27 år gammel. 



Undervejs lavede vi TV-arbejde for ungdomsprogrammet Zig-Zag på DR og det sydafrikanske SABC. Her ses min debut som kameramand
i det sydafrikanske township, der bliver jævnet med jorden af bulldozere i begyndelsen af filmen "Biko". (Foto: Harold King)



Bussen var indrettet med køkken og spisekrog, samt noget skabsplads i underetagen. På øverste etage havde vi otte hospitalssenge fra De Gamles Hjem i København som var bygget om til køjesenge - til hver seng var der en lampe og en lille elektrisk vifte, samt et myggenet omkring. Der var også et dobbelt hjørnesofaarrangement med stereoanlæg og opbevaringsplads under. Desuden et lille bibliotek ved trappen, et skab til pænt tøj og en række af gamle Irma-kasser, som vi havde vores få personlige ejendele i.







Omkring alle de sydafrikanske byer lå de sortes bydele - townshippene - opført ulovligt af papkasser, bølgeblik og 3. sorterings byggematerialer.
Mellem townshippene i de hvide byer var en "bufferzone" på omkring 3 km. ingenmandsland, så de hvide let kunne kontrollerer evt. oprør. Af samme grund havde townshippene kun tre asfalterede udfaldsvej. Lettere facistoid byplanlægning...
 


På den hvide kostskole Woodridge så livet helt anderledes ud. Vi lavede et interview med Grant Hamlet, der i dag arbejder som plastikkirurg i London. De unge mennesker konkurrede mod andre skoler om at kunne få 6 mennesker over en 5 meter høj trævæg på under 1 minut - samarbejd!







Men turen var ikke kun hårdt arbejde: Vi havde både tid til at slappe af og til at tage på udflugter til de talrige nationalparker.












 
Cango Caves ved Port Elizabeth bliver kun besøgt af meget få turister, og kun ca. 50 forskere ser årligt de inderste huler. Vi blev helt ekstraordinært inviteret helt ind i Cango III, IV og V. Og det viste sig at den ældre mand i billetlugen var ham, der 17 år tidligere havde fundet de inderste huler efter at have ledt efter den i 15 år. Han blev et helt nyt menneske, da han kom derind - lyset i øjnene tændte simpelthen. En kæmpe oplevelse for os.






 

Drucken