Klassens Tykke Drenge
Vi var altid klassens tykke, tykke drenge.
Mod os var selv de sødeste af lærerne bare strenge.
Vi blev alle tre kaldt for “Fede”, selvom vi hed: Brian, John & Bent.
På Frimærkehjemmets sværvægtsdanseskole varmede vi bænke.
Under gymnastikkens kolde brusere, lå vi lænket.
Og vi fik buksevand af selve skoleinspektøren,
og stokkeslag af duksen, når vi sad uden for døren.
Had, had, had, had, had, had. Had, had, had, had, had, had.
Vi var tykke, men vi var ikke særlig glade.
De andre sagde, de hjalp os, når de trampede os flade.
Det var dengang vi lærte at hade, hade, hade…
Vi spillede alle tre på tuba i et trækbassunorkester,
så vi blev aldrig inviteret med til nogens fester.
Og vi fik altid skylden for de andres ømme hænder,
hvis de havde banket os, og slået sig på vores tænder.
Vores eneste fritidsinteresse var at sidde efter,
mens de andre de skrev af fra vores egne regnehæfter.
De bankede os kun, hvis vi regnede forkert, men minsandten:
Vi gik alligevel bagerst, når vi legede Olsen-Banden.
Had, had, had…
De puttede pornoblade ned i vores tasker.
Hældte spiritus i vores saftevandsflasker.
Så sladrede de til vores strikse spanksrørslærerinde,
der var en gammel, skudt-i-hovedet, knold-i-nakken kvinde.
Pigerne de flygtede - de var ikke til at score,
så hver en guldmønt vi fik, røg i grisen til en hore.
Men da vi så trak lod om, hvem der skulle af med klatten,
og Bent han vandt, da blev han fuldstændig slatten.
Had, had, had…
Vi var altid klassens tykke, tykke drenge.
Mod os var selv de sødeste af lærerne bare strenge.
Vi blev alle tre kaldt “Fede”, selvom vi hed: Brian, John & Bent.
I dag, der kalder vi os for Heinrich, Heinrich og Adolf.
Vi er nemlig valgt i Folketinget - af folk.
“Had! Had! Væmmelse!”
“Kammerater! Nu skal det være slut med at blive valgt til sidst i fodbold! Vi vil ikke længere finde os i at stå i skyggen af de tynde. Husk på, vi er tungen på vægtskålen, og bredden på det danske kødmarked. Det var vores forfædre, der opfandt køleskabet! Så derfor kammerater - følg blindt jeres leder, og jeg alene vil skabe jer et samfund baseret på individuelle værdier…”
(c) Swolly, April 1998. <<
