Højtbegavede børn
Højtbegavede børn
Gennem hele min studietid på Holbæk seminarium (2003-07) specialiserede jeg mig i problematikken omkring
højtbegavede børn (Børn med særlige forudsætninger) i folkeskolen.
Hvorfor udlever kun ca 60% deres potentiale?
Hvorfor udvikler de sig ofte til balademagere eller underpræsterer med vilje?
Da jeg havde skrevet om emnet i både psykologi, pædagogik, didaktik, "Skolen i samfundet", matematik og i min professionsbachelor, vidste jeg efterhånden så meget om emnet, at jeg underviste i det på seminariet.
Efterfølgende oprettede jeg Forskerholdet på Roskilde Ungdomsskole og kørte dette i tre år.
Forskerholdet handlede om at skabe et miljø, hvor højtbegavede elever kunne møde og udfordre hinanden, skabe et netværk og (bl.a. gennem besøg på forskningsinstitutioner og andre interessante steder) møde potentielle voksenforbilleder.
Vi besøgte således RUC/Risø, Eksperimentariet, Nanoteknologisk Institut, Brorfelde Observatorium o.a.
Her på hjemmesiden ligger mine opgaver og ideer til arbejde med højtbegavede elever, ligesom der vil være links til relevante hjemmesider.
Der er også en beskrivelse af Forskerholdet og et forslag til Børneuniversitetet.