go to content

Menu

Suppe


Fedtforbrændingskur med velsmagende grøntsagssuppe

– du kommer ikke til at føle dig sulten. Og du får også store bøffer!

Princippet:
Du laver en stor portion af basisforbrændingssuppen.
Den er både billig og nem at lave.
Denne diæt virker fedt forbrændende, da du forbrænder flere kalorier end du indtager.
Jo mere suppe, du spiser, jo mere taber du dig!
Men du skal ikke nøjes med suppen:
Der er to dage, hvor du spiser store bøffer (400 gram)
og en dag med en stor bagt kartoffel – det er ikke kun for piger, det her!

Opskrift på og indkøbsliste til Basisforbrændingssuppen (10 liter):
  Løg, 3 store
  Flåede tomater, 1 dåse
  Hvidkål, 1 lille hoved
  Grønne bønner, 1 dåse
  Gulerødder, 1 kg.
  Grøn peber, 1 stk.
  Selleri, 1 stk.
  Grøntsagsboullionterninger, 6 stk. store
  Tomatsuppe, fx Knorr’s kinesiske
  Tacosause, 1 glas, fx Fiesta tacosause, stærk
  Krydderier: Salt, peber og karry

Tilberedning:
1)  Tag en 10 liters gryde, et spækbræt og en store, farlig kniv.
2)  Skær grøntsagerne i små stykker og put dem i gryden.
3)  Dæk grøntsagerne med vand.
4)  Tilsæt de andre ingredienser – dog ikke hele tacosausen.
5)  Kog ved stærk varme i 10 minutter.
6)  Lad det simre til grøntsagerne er møre.
7)  Blend suppen – det er nemmest (og sjovest) med en stavblender.

Ugeplan:

Dag:  Spiseplan:
 1.
 
 Spis kun suppe og frugt: Al slags frugt, undtagen bananer.
 (Honning- og vandmeloner har færre kalorier end de fleste andre frugter)
 2.


 
 Spis suppe og alle slags grøntsager. Spis dig endelig mæt. Rå, friske eller frosne.
 Helst grønbladede grøntsager (uden dressing).
 Grønbladede grønsager er fx spinat, diverse kål, broccoli, rødbede, brøndkarse, persille, bønnespirer og jordskokker.
 Ikke tørrede bønner, ærter og majs.
 Om aftenen: En stor bagt kartoffel med smør!
 3.  Spis så meget suppe, frugt og grønsager, som du har lyst til. Ingen kartoffel!
 4.
 
 Spis 3 bananer og drik skummetmælk til suppen.
  I stedet for de søde sager, som din krop garanteret har lyst til i dag…
 5.

 
 Så er der fest: Køb en 400 gram oksebøf til aftensmad sammen med 6 friske tomater.
 Ingen kartoffel! Spis mindst suppe en gang i løbet af dagen.
 Drik mindst 6-8 glas vand, så du bliver skyllet godt igennem.
 6.

 
 Oksekød igen – køb endnu en stor saftig bøf! Spis den med grøntsager.
 Ingen kartoffel! Spis mindst suppe en gang i løbet af dagen.
 Drik mindst 6-8 glas vand, så du bliver skyllet godt igennem.
 7.
 
 Sidste dag: Brune ris, usødet frugtjuice og grøntsager. Spis så meget, du har lyst til.
 Spis suppen mindst en gang.

Gode råd:
1)  Drik kun vand, usødet the og kaffe, usødet frugtjuice, tranebærjuice og skummetmælk.
2)  Drik ikke sodavand og alkohol – og undlad sprut indtil 24 timer efter kurens afslutning.
3)  Oksekødet kan erstattes af kogt eller ovnstegt kylling eller fisk på en af køddagene.
4)  Spis så meget suppe, du har lyst til. Suppen giver ikke ekstra kalorier.
5)  Lad være med at snyde – lad hellere værd, hvis du egentligt ikke er motiveret.
5)  Sæt dig et stort mål i livet – så glemmer du at spise. Det er meget nemmere end at dette hér…
6)  Når du nu har fundet ud af at melon er så lækkert som slik, så lad de labre larver kravle deres vej.
7)  Læs Tor Nørretranders bog "Menneskeføde".
8)  Pak evt. suppen i små portionsanrettede fryseposer og frys dem ned.
9)  Så er der ikke flere gode råd. Hyg dig med suppen!