Overdosis kokosmælk
Overdosis kokosmælk
Sommetider
Drømmer jeg
Mig langt, lang væk
Til et øde sted:
Uden vækkeur
Arbejde
Familie
Og telefon…
Goddag, De hører min automatiske telefonsvarer. Jeg er desværre ikke i stand til at tage telefonen det næste års tid, da jeg dykker efter havfruer i Det Caribiske Ocean, men læg en besked efter klartonen, og jeg vil ringe tilbage om et par år… Hav en god dag!
Bare sidde alene på en palmestrand
Vinke pænt goddag
Til en vinkekrabbe
Bare grave huller med tæerne
Og se på tidevandet
Fylde dem op igen…
- - - - - - - - - - -
Nu er jeg hér
På min øde ø
Og Gud, hvor er
Hér kedeligt!
Solen skinner
Nådesløst
På min fuldstændigt
Forbrændte krop
Har fået overdosis
Kokosmælk
Ingen kærlighed
Bare kildevand
Alt er sand
Men jeg savner mest
En sandkage
Fra
En
Tankstation
© Swolly 2002 <<