go to content

Menu

Noter

Præsentation af flere def. af intelligenser (både modulære, sociokulturelle og genetiske) – ikke udelukker, men komplimentere, hinanden.

Dilemma: ”Hvis vores hjerne var så enkle at vi kunne forstå den, ville vi være så dumme at vi ikke kunne”
 
Catells:                  Gf        Flydende int. (evnen til at kunne løse nye ukendte problemer)             Talent (improvisation)       (RAM)
                                Gc       Krystalliseret int. (løse problemer baseret på viden og erfaring)         Indlært færdighed  (Harddisc)
Sternberg:          ”Intelligens er evnen til at opnå succes i livet” – både ift. egen standart og i forhold til sociokulturel kontekst      (Aristoteles)
                             Den triarkiske teori:  Analytisk                                                Syntetisk/kreativ                                           Praktisk              
                             (3 int.-typer)               (man lærer, hvordan man gør)            (planlægger hvad man skal gøre)             (udfører det, man har sat sig for)
 
Gardner:             Biologisk menneskesyn (evolutions-teori) viden om hjernens (dys)funktion (en int. skal kunne isoleres + have eget symbolsprog)
(1983)                 Inspireret af Piaget og mesterlæremodellen. På skuldre af Catell og Spearman (-g) mindst 8 sidestillede int:
                             â–„Sproglig â–„Matematisk/logisk â–„Spatial/rumlig â–„Krops-kinæstetisk â–„Musikalsk â–„Inter-personel â–„Intra-personel 
                             â–„Naturelistisk â–„Eksistentialistisk (Evnen til at bruge sine evner) 
                             â–„Drømme? (Evnen til vilde forstillinger og underbevidste efterbearbejdninger)
                             (Inter: medmenneskelig indlevelse. Intra: Selvklog). Drømme er min egen tese om Gartners 10. intelligens.
                            
                             Kritik: Per Fibæk: MI er teori om hvilke kompetencer en kultur værdsætter – ikke int-teori.
                             Væsentlige pædagogiske erkendelser, uanset om de neuropsykologiske og evolutions-teoretiske kriterier holder.
                             1) Intelligens er kulturafhængigt. 2) Forskellige veje at tilegne sig et kulturindhold/stof (undervisningsdifferentiering)
                             3) Man skal interessere sig for læring henblik på forståelse. Pædagogisk gennenslagskraft i DK.
                             Skolens opgave:    Spore, men ikke understøtte alle intelligenser. + skolens kerne-kompetencer (sproglig og mat/logisk)
                                                               Ikke: eliteidræt / kunst-skole / spejder ungdomsskoler m.fl.
                                                                                                                   
Persson:                Svensk intelligens-frske. Kritiserer Gardner for manglende emperiske ndersøgelser – men står på skuldrene af ham (Vygotsky-insp)
(1997)                    ”Kompetencer kan kun udvikle sig i omgivelser, der understøtter dem”                    (Elev → Lærer ← Stoffet/kulturindholdet)
                                ”Kriterierne skal findes i kulturen – ikke i psyken”
                                 Inddeler i 6 domæner/ kompetenceområder: â–„Idrætsligt â–„Kommunikativt â–„Akademisk â–„Sproglig â–„Kunstnerisk â–„Teknisk
                                 Kulturelle værdier (EU+USA) gælder ikke nødvendigvis udenfor konteksten. Karriere-teori.
 
Bruner:                  Scaffolding (stilladtisering)      Rekrutering  (skabe interesse)
(Vyg.)                                                                             Reducering af frihedsgrader (opdeling af opg. i trin)
                               (Eriksson:                                      Retningsfastholdelse (støtte problemløserens målrettethed)
                               Voksne rollemodeller:                Markering af kritiske træk (vanskelige trin i opg)
                               Spejle sig i/slå sig på)                Frustrations-kontrol  (hjælpe gennem kriser)
                                                                                       Demonstration (vise vejen / eksemplificere)
                                                                                                                   
Hvordan                                      Sternberg / Freud / Eriksson: Barnets alder ↔ Udviklingsmodel
identificerer                                Piaget: Tidligt fra konkret → formel-operationelt stadie (abstrakt tankegang – kan tale om ting han ikke ser)
man højt                                                   Hurtige til at skabe kognitive skemaer og indlæringsstrukturer. Skaber i stedet for at emittere.
begavede børn?                       Vygotsky: Zonen for fjerneste udvikling.   ”Bruner, tag lige det store stillads med!”
                                                      Gardner: ”Erkend din læringsvej, så vil I alle sammen finde jeres område..” (bruges pædagogisk sådan)
                                                      Mesterlære: Bevæger sig hurtigt fra:  Legitim, perifær deltagelse → Fuldgyldigt medlemskab
 
Hvorfor fejler højtbegavede ofte?         Sternberg:  Manglende motivation / impulsivitet / manglende udholdenhed / frygt for at fejle / ”nølen” /
                                                                                         manglende evne til at udskyde fornøjelser / for stor eller lille selvtillid
                                                                                                                                                                        
Freuds  personlighedsmodel.   ”Jeg’ets” opgave er at balancere:  ”Overjeg” (Samvittighed/moral/pligtfølelse)  og                 
                                                                                                                      ”Id” (Drifter/lyst/drømme/livskraft)                                                      
Forsvarsmekanismer:  â–„Fortrængning    â–„Projektion (tyv tror..) â–„Intellektualisering (- følelser)
                                          â–„Italesætte problemer (skabe dem efter forventninger â–„Humor (klassens klovn) (blandt andre)
                                                         
Maslow:                Selvrealisering     Tilfredsstillelse for egen skyld (at blive det man potentielt kan blive) 5-10% af befolkningen 
(1960’erne)          Agtelse  Præstation (behov for anerkendelse fra andre)   Hvad hvis INGEN kan følge ens tanker? *
(insp. af  Freud)   Kærlighed / Samhørighed  Isoleret nørd? – også i farezonen
                                Sikkerhed                                                                       │    *) Tom ros → anerkendelsen mister sit værd og sit udviklingspotentiale
                                Fysiologiske behov   (Maslows behovspyramide – ikke navngivet af ham selv..)
 
Kohlberg:         Taler om ”moralsk rolletagning”. 6 stadier/udviklingstrin (Rollelege: går fra ”Bestemt andre” → ”Genereliseret andre”)
(amk.)               1) Manglende rolletagning (egocentrisk)
                           2) Forstår hvis en anden er ked af det (-9år)
                           3) Forstår 2 indbyrdes forskellige roller
                           4) Større systemer med ét fast regelsæt (idrætsklubber) (-14år)                    Risiko: 13/14 år flytter fokus fra skolen til fritids-     
                           5) Gavnligt for flest muligt (mange regler mulige)                                               interesse / subkultur / eksperimenterende adfærd
                           6) Ideal rolletagning / retfærdighedssans (alle synsvinkler) (ikke alle)          (+selvstændighed, trods, hormoner   - autoritetstro)
 
Ziehe: Hvis alt tager udgangspunkt i barnets univer og ikke bliver udfordrende nok…
Eriksson: Manglende driftighed → mindreværd.
Sommer: symetriske (↔) forhold til lærene. Ekspert-lærer vil være asymetrisk (↑) forhold.
Eriksson: Hvis eleven for tidligt identifiser sig med læreren → Tidlig identitets-slutning.. (Freud?) → Egocentrisme
Vi skaber børnene ud fra vores fordomme/forventninger.
Jacob Holdt: Vi får de indvandrere vi beder om (indvendiggør janteloven)

Piaget: Eleven opbygger kognitive skemaer og erkendelsesstrukturer gennem erfaringer tilføjer til forforståelsen. Biolog. Den lille videnskabsmand.
         Asimilation (passer i skemaet/ føjes til forforståelsen) og
         Akkomodation (ændre sine skemaer/ overskridende læring - piben)
         Adaption (optager viden gennem aktiv tilpasningsproces) Bygger på skemaer man kender, men skal kun ændre opfattelsen
                           ”Barnet i centrum” Vægt på individets egen læring. Udvikling giver automatisk læring. 4 stadier
 
Kritik: overset i 1920’erne → populær i 1960-70’erne (sputnik chok). Piaget tanker om “Barnet i centrum” → tid med megen lærerstyring. 
Ziehe: ”Piaget har sejret sig ihjel. Gamle Piaget erkender over gevind. For meget elev-styring. Hellerup-modellen.
Vejleskov kalder han ”antipædagog” (pga Piaget modstand imod docering og udenadslære)
Sommer giver ham ret: ”Udvikling kommer af konkrete situationer” (Gadebørn i Peru regner godt)
 
Vores målgruppe: + vægt på individets egen læring og erfaringer + nedtonet lærerstyring + fri for pensum + projektarbejde + frihed under ansvar
 
Vygotsky: Tror godt (modsat Piaget) at man kan tage andres forforståelse til sig. Ser voksne som bindeleddet mellem børn og kultur:
                   Samspil (medieret læring)    Barn ↔ Voksen ↔ Kultur(stoffet)   Viden internaliseres: Instrueres af andre el. alene (gør stof til sit eget)
 
Sommer: Du påvirket af kulturaktører (forældre, skole, kammerater)
Voksenrole: Skabe den rutine som binder hverdagen sammen (Sommer+Ziehe) og bygger oven på barnets forforståelse.
 
Zonen for nærmeste udvikling (individuel)                              Kan ikke
”Man lærer bedst, når man står på tæer”                                 Kan med støtte/hjælp                        Potentiale (ZNU)
Vekselvirkning: Induktiv ↔ Deduktiv                                          Kan                                                         Forudsætning
 
Knud Illeris:                       ”ZNU er for indsnævrende/lærerstyret (begrænset af lærerens forudsætninger)
Søren Kierkegaard:         ”For at kunne hjælpe en anden, må jeg kunne forstå mere end han – men først og fremmest forstå dét han forstår.
(1859)                                  Når jeg ikke gør det, hjælper min mere-forståen ham slet ikke.”
 
Vygotsky om test:          ”Giver bare informationer om barnets nuværende udvikling, ikke om dets potentiale”
                                          ”ZNU overses hvis man er optaget af barnets selvstændige præstationer” (Fik du den, Piaget?)
 
Persson:: ↑Piaget: De fleste særbegavede begynder først at udvikle sig explosivt, når de har truffet en/flere, der tilbyder forståelse og legitimitet
Særbegavede børn begynder tidligt at afprøve grænserne for deres egen formåen – og evt forældre/læreres tålmodighed samtidigt (271)
De dårligt tilpassede, særbegavede elever, kan ofte fremstå som håbløse irritations-momenter,
og bliver af lærerne ofte anset ikke anset velbegavede, da de viser alle tegn på det modsatte.    (270)
 
Særbegavede forældre kan opfatte særbegavede børn som rivaler
 
♀ +130 IQ Overrepræsenterede anorexi (2 tyske læger) følsomhed mod ond verden/påtager sig smerten
 
Handicappet og særbegavet (dobbelt-forvirring (problem)) Særbegavede normalfordelt i handicappopulationen (2-5%)
- endnu vanskeligere end normale særbegavede:             Svagt selvbillede / problem med at acceptere sig selv
                                                                                                       Sværere ved at relatere til lærere, kammerater og familie
                                                                                                       Brænder inde med meget energi      (Judy Lupart, Canada)
 
Dilemma: Særbegavede med indlæringsvanskeligheder:
Amk. Undersøgelse (1980) af 5.000 børn med indlæringsvanskeligheder: 115 havde IQ +120 (2%)  (p278)
 
Princippet om legitimitet:                  Barnet skal føle sig og sit talent accepteret og værdifuldt.
                                                                Konsekvent opmuntres til at anvende og udvikle sit talent
 
Wahlstrøm:  Jøder overrepræsenteret blandt nobelpristagere. Diskussion om udenadslæres gavnlige effekt på hukommelsen.
 
Platon: ”Bogstaverne vil skabe glemsomhed i sjælene hos dem, der lærer dem og forsømmer deres hukommelse, fordi de i tillid til skriften vil erindre sig udefra af fremmede tegn, og ikke indefra af sig selv – altså har de fundet et middel for påmindelse, ikke for hukommelse. "Er blevet skin-vise i stedet for vise.” (Da var Homers Illiaden fx ikke nedskrevet, men gik fra mund til mund).