Præsentation af flere def. af intelligenser (både modulære, sociokulturelle og genetiske) – ikke udelukker, men komplimentere, hinanden.
Dilemma: ”Hvis vores hjerne var så enkle at vi kunne forstå den, ville vi være så dumme at vi ikke kunne”
Catells: Gf Flydende int. (evnen til at kunne løse nye ukendte problemer) Talent (improvisation) (RAM)
Gc Krystalliseret int. (løse problemer baseret på viden og erfaring) Indlært færdighed (Harddisc)
Sternberg: ”Intelligens er evnen til at opnå succes i livet” – både ift. egen standart og i forhold til sociokulturel kontekst (Aristoteles)
Den triarkiske teori: Analytisk Syntetisk/kreativ Praktisk
(3 int.-typer) (man lærer, hvordan man gør) (planlægger hvad man skal gøre) (udfører det, man har sat sig for)
Gardner: Biologisk menneskesyn (evolutions-teori) viden om hjernens (dys)funktion (en int. skal kunne isoleres + have eget symbolsprog)
(1983) Inspireret af Piaget og mesterlæremodellen. På skuldre af Catell og Spearman (-g) mindst 8 sidestillede int:
â–„Sproglig â–„Matematisk/logisk â–„Spatial/rumlig â–„Krops-kinæstetisk â–„Musikalsk â–„Inter-personel â–„Intra-personel
â–„Naturelistisk â–„Eksistentialistisk (Evnen til at bruge sine evner)
â–„Drømme? (Evnen til vilde forstillinger og underbevidste efterbearbejdninger)
â–„Naturelistisk â–„Eksistentialistisk (Evnen til at bruge sine evner)
â–„Drømme? (Evnen til vilde forstillinger og underbevidste efterbearbejdninger)
(Inter: medmenneskelig indlevelse. Intra: Selvklog). Drømme er min egen tese om Gartners 10. intelligens.
Kritik: Per Fibæk: MI er teori om hvilke kompetencer en kultur værdsætter – ikke int-teori.
Væsentlige pædagogiske erkendelser, uanset om de neuropsykologiske og evolutions-teoretiske kriterier holder.
1) Intelligens er kulturafhængigt. 2) Forskellige veje at tilegne sig et kulturindhold/stof (undervisningsdifferentiering)
3) Man skal interessere sig for læring henblik på forståelse. Pædagogisk gennenslagskraft i DK.
Skolens opgave: Spore, men ikke understøtte alle intelligenser. + skolens kerne-kompetencer (sproglig og mat/logisk)
Ikke: eliteidræt / kunst-skole / spejder ungdomsskoler m.fl.
Persson: Svensk intelligens-frske. Kritiserer Gardner for manglende emperiske ndersøgelser – men står på skuldrene af ham (Vygotsky-insp)
(1997) ”Kompetencer kan kun udvikle sig i omgivelser, der understøtter dem” (Elev → Lærer ← Stoffet/kulturindholdet)
”Kriterierne skal findes i kulturen – ikke i psyken”
Inddeler i 6 domæner/ kompetenceområder: â–„Idrætsligt â–„Kommunikativt â–„Akademisk â–„Sproglig â–„Kunstnerisk â–„Teknisk
Kulturelle værdier (EU+USA) gælder ikke nødvendigvis udenfor konteksten. Karriere-teori.
Bruner: Scaffolding (stilladtisering) Rekrutering (skabe interesse)
(Vyg.) Reducering af frihedsgrader (opdeling af opg. i trin)
(Eriksson: Retningsfastholdelse (støtte problemløserens målrettethed)
Voksne rollemodeller: Markering af kritiske træk (vanskelige trin i opg)
Spejle sig i/slå sig på) Frustrations-kontrol (hjælpe gennem kriser)
Demonstration (vise vejen / eksemplificere)
Hvordan Sternberg / Freud / Eriksson: Barnets alder ↔ Udviklingsmodel
identificerer Piaget: Tidligt fra konkret → formel-operationelt stadie (abstrakt tankegang – kan tale om ting han ikke ser)
man højt Hurtige til at skabe kognitive skemaer og indlæringsstrukturer. Skaber i stedet for at emittere.
begavede børn? Vygotsky: Zonen for fjerneste udvikling. ”Bruner, tag lige det store stillads med!”
Gardner: ”Erkend din læringsvej, så vil I alle sammen finde jeres område..” (bruges pædagogisk sådan)
Mesterlære: Bevæger sig hurtigt fra: Legitim, perifær deltagelse → Fuldgyldigt medlemskab
Hvorfor fejler højtbegavede ofte? Sternberg: Manglende motivation / impulsivitet / manglende udholdenhed / frygt for at fejle / ”nølen” /
manglende evne til at udskyde fornøjelser / for stor eller lille selvtillid
Freuds personlighedsmodel. ”Jeg’ets” opgave er at balancere: ”Overjeg” (Samvittighed/moral/pligtfølelse) og
”Id” (Drifter/lyst/drømme/livskraft)
Forsvarsmekanismer: â–„Fortrængning â–„Projektion (tyv tror..) â–„Intellektualisering (- følelser)
”Id” (Drifter/lyst/drømme/livskraft)
Forsvarsmekanismer: â–„Fortrængning â–„Projektion (tyv tror..) â–„Intellektualisering (- følelser)
â–„Italesætte problemer (skabe dem efter forventninger â–„Humor (klassens klovn) (blandt andre)
Maslow: Selvrealisering Tilfredsstillelse for egen skyld (at blive det man potentielt kan blive) 5-10% af befolkningen
(1960’erne) Agtelse Præstation (behov for anerkendelse fra andre) Hvad hvis INGEN kan følge ens tanker? *
(insp. af Freud) Kærlighed / Samhørighed Isoleret nørd? – også i farezonen
Sikkerhed │ *) Tom ros → anerkendelsen mister sit værd og sit udviklingspotentiale
Fysiologiske behov (Maslows behovspyramide – ikke navngivet af ham selv..)
Kohlberg: Taler om ”moralsk rolletagning”. 6 stadier/udviklingstrin (Rollelege: går fra ”Bestemt andre” → ”Genereliseret andre”)
(amk.) 1) Manglende rolletagning (egocentrisk)
2) Forstår hvis en anden er ked af det (-9år)
3) Forstår 2 indbyrdes forskellige roller
4) Større systemer med ét fast regelsæt (idrætsklubber) (-14år) Risiko: 13/14 år flytter fokus fra skolen til fritids-
5) Gavnligt for flest muligt (mange regler mulige) interesse / subkultur / eksperimenterende adfærd
6) Ideal rolletagning / retfærdighedssans (alle synsvinkler) (ikke alle) (+selvstændighed, trods, hormoner - autoritetstro)
Ziehe: Hvis alt tager udgangspunkt i barnets univer og ikke bliver udfordrende nok…
Eriksson: Manglende driftighed → mindreværd.
Eriksson: Manglende driftighed → mindreværd.
Sommer: symetriske (↔) forhold til lærene. Ekspert-lærer vil være asymetrisk (↑) forhold.
Eriksson: Hvis eleven for tidligt identifiser sig med læreren → Tidlig identitets-slutning.. (Freud?) → Egocentrisme
Eriksson: Hvis eleven for tidligt identifiser sig med læreren → Tidlig identitets-slutning.. (Freud?) → Egocentrisme
Vi skaber børnene ud fra vores fordomme/forventninger.
Jacob Holdt: Vi får de indvandrere vi beder om (indvendiggør janteloven)
Piaget: Eleven opbygger kognitive skemaer og erkendelsesstrukturer gennem erfaringer tilføjer til forforståelsen. Biolog. Den lille videnskabsmand.
Jacob Holdt: Vi får de indvandrere vi beder om (indvendiggør janteloven)
Piaget: Eleven opbygger kognitive skemaer og erkendelsesstrukturer gennem erfaringer tilføjer til forforståelsen. Biolog. Den lille videnskabsmand.
Asimilation (passer i skemaet/ føjes til forforståelsen) og
Akkomodation (ændre sine skemaer/ overskridende læring - piben)
Akkomodation (ændre sine skemaer/ overskridende læring - piben)
Adaption (optager viden gennem aktiv tilpasningsproces) Bygger på skemaer man kender, men skal kun ændre opfattelsen
”Barnet i centrum” Vægt på individets egen læring. Udvikling giver automatisk læring. 4 stadier
Kritik: overset i 1920’erne → populær i 1960-70’erne (sputnik chok). Piaget tanker om “Barnet i centrum” → tid med megen lærerstyring.
Ziehe: ”Piaget har sejret sig ihjel. Gamle Piaget erkender over gevind. For meget elev-styring. Hellerup-modellen.
Vejleskov kalder han ”antipædagog” (pga Piaget modstand imod docering og udenadslære)
Sommer giver ham ret: ”Udvikling kommer af konkrete situationer” (Gadebørn i Peru regner godt)
Vores målgruppe: + vægt på individets egen læring og erfaringer + nedtonet lærerstyring + fri for pensum + projektarbejde + frihed under ansvar
Vygotsky: Tror godt (modsat Piaget) at man kan tage andres forforståelse til sig. Ser voksne som bindeleddet mellem børn og kultur:
Samspil (medieret læring) Barn ↔ Voksen ↔ Kultur(stoffet) Viden internaliseres: Instrueres af andre el. alene (gør stof til sit eget)
Sommer: Du påvirket af kulturaktører (forældre, skole, kammerater)
Voksenrole: Skabe den rutine som binder hverdagen sammen (Sommer+Ziehe) og bygger oven på barnets forforståelse.
Zonen for nærmeste udvikling (individuel) Kan ikke
”Man lærer bedst, når man står på tæer” Kan med støtte/hjælp Potentiale (ZNU)
Vekselvirkning: Induktiv ↔ Deduktiv Kan Forudsætning
Knud Illeris: ”ZNU er for indsnævrende/lærerstyret (begrænset af lærerens forudsætninger)
Søren Kierkegaard: ”For at kunne hjælpe en anden, må jeg kunne forstå mere end han – men først og fremmest forstå dét han forstår.
(1859) Når jeg ikke gør det, hjælper min mere-forståen ham slet ikke.”
Vygotsky om test: ”Giver bare informationer om barnets nuværende udvikling, ikke om dets potentiale”
”ZNU overses hvis man er optaget af barnets selvstændige præstationer” (Fik du den, Piaget?)
Persson:: ↑Piaget: De fleste særbegavede begynder først at udvikle sig explosivt, når de har truffet en/flere, der tilbyder forståelse og legitimitet
Særbegavede børn begynder tidligt at afprøve grænserne for deres egen formåen – og evt forældre/læreres tålmodighed samtidigt (271)
De dårligt tilpassede, særbegavede elever, kan ofte fremstå som håbløse irritations-momenter,
og bliver af lærerne ofte anset ikke anset velbegavede, da de viser alle tegn på det modsatte. (270)
Særbegavede forældre kan opfatte særbegavede børn som rivaler
♀ +130 IQ Overrepræsenterede anorexi (2 tyske læger) følsomhed mod ond verden/påtager sig smerten
Handicappet og særbegavet (dobbelt-forvirring (problem)) Særbegavede normalfordelt i handicappopulationen (2-5%)
- endnu vanskeligere end normale særbegavede: Svagt selvbillede / problem med at acceptere sig selv
Sværere ved at relatere til lærere, kammerater og familie
Brænder inde med meget energi (Judy Lupart, Canada)
Dilemma: Særbegavede med indlæringsvanskeligheder:
Amk. Undersøgelse (1980) af 5.000 børn med indlæringsvanskeligheder: 115 havde IQ +120 (2%) (p278)
Amk. Undersøgelse (1980) af 5.000 børn med indlæringsvanskeligheder: 115 havde IQ +120 (2%) (p278)
Princippet om legitimitet: Barnet skal føle sig og sit talent accepteret og værdifuldt.
Konsekvent opmuntres til at anvende og udvikle sit talent
Wahlstrøm: Jøder overrepræsenteret blandt nobelpristagere. Diskussion om udenadslæres gavnlige effekt på hukommelsen.
Platon: ”Bogstaverne vil skabe glemsomhed i sjælene hos dem, der lærer dem og forsømmer deres hukommelse, fordi de i tillid til skriften vil erindre sig udefra af fremmede tegn, og ikke indefra af sig selv – altså har de fundet et middel for påmindelse, ikke for hukommelse. "Er blevet skin-vise i stedet for vise.” (Da var Homers Illiaden fx ikke nedskrevet, men gik fra mund til mund).
